Kecthere

Hvorfor knækker en ketcher?

Det er altid svært at vurdere hvad der skyldes en ketcher går i stykker. Mellem 1-2% knækker på grund af en produktionsfejl der gør, at de enten knækker i håndtaget eller i rammen. En ketcher knækker i  98% af alle tilfælde på grund af følgende forhold:

 

  • Man slår eller har haft slået den sammen med sin medspiller
  • Man rammer gulvet, eller har haft ramt gulvet med ketcheren
  • Man er kommet til at smide eller kaste med den - ved en fejl naturligvis.
  • Man har ikke brugt adaptor ved opstrengning
  • Man har ikke spændt ketcheren korrekt fast i opstrengningsmaskinen (for hårdt eller løst)
  • Man strenger den ikke ensartet op så trykket på rammen bliver ujævnt
  • Man bruger forkert, gammelt eller billigt værktøj ved opstrengning - her tænkes især på opstrengningsmaskinen. Ved brug af en professionel maskine er det svært at spænde ketcheren forkert fast, det er nemmere at 
  • Generelt misbrug

 

Alle disse forhold, er forhold der gør ketcheren svagere for hver gang den udsættes herfor. Ketcheren behøver således ikke at knække/gå i stykker ved det enkelte forhold, men pludselig udløses svagheden og ketcheren går i stykker. Det kan være ved et almindeligt slag, et rammeslag eller eksempelvis under opstrengning hvor rammen får lov at slappe af for så at blive udsat for en ny belastning i form af en ny og sandsynligvis hårdere opstrengning end den brugte der sad i ketcheren.

Hvornår byttes en ketcher og hvornår ikke?

Det er ofte til at se hvornår en ketcher er knækket på grund af en produktionsfejl. Hvis den knækker i håndtaget er dette næsten altid en produktionsfejl ligesom hvis skaftet knækker og har et meget lige brud der ikke er ret flosset. Det kan være lidt vanskeligere i rammen.

Hvis en ketcher går i stykker på grund af den slås sammen med en anden ketcher, eller man rammer gulvet eller lignende, byttes den ikke. Hvis den knækker og dette sker uden at ramme noget andet end bolden er hovedreglen, at en ketcher ikke byttes hvis der er slagmærker i rammen, for så har den som udgangspunkt været udsat for en belastning en ketcher ikke er beregnet til. 

Hvis det skønnes at en ketcher er knækket fordi den bliver strenget op med dårligt udstyr eller af en person der ikke har forstand på det, byttes den heller ikke. Man kan som oftest se det på den opstrengning der sidder i ketcheren, hvorfor strengene ikke må tages ud inden reklamationen.

Hvor lang tid holder en ketcher?

Dette beror naturligvis på hvordan den bliver behandlet, hvor meget den bliver brugt og hvor ofte den strenges op. Udsættes den ikke for ovenstående ”misbrug” og derfor bare slides ned skal man ved flittig brug og mange opstrengninger forvente en ketcher skal kunne holde 1-2 sæsoner, men man kan godt være heldig at den holder længere. Det er ikke sikkert den knækker, men rammen bliver blødere og ketcheren kan således ikke yde optimalt som den er designet til.

Hvordan kan man øge en ketchers holdbarhed?

 

  • Man lader den opstrenge af en professionel på en professionel maskine
  • Man strenger den ikke for hårdt op. Topketchere ikke mere end 12 kg – almindelige ketchere max 11 kg.  Vi ved godt topspillerne har hårdere opstrengninger, men det er en anden snak.
  • Man skal ikke smide med den, heller ikke lige hen på tasken efter kampen, eller lige over på den anden banehalvdel ved 3. sæt
  • Man spiller ikke med en ketcher der lige er kommet ud af bagagerummet en kold vinterdag.
  • Man bruger kun ketcheren til at spille med og ikke sin forlængede arm eller til på anden måde at lege med


Følger man disse råd holder din ketcher bedre og giver dig i længere tid ekstra power og kontrol i dine slag.